Velkommen til

Jeg hedder Line Dauglykke

Jeg er uddannet socialrådgiver, yogalærer og er ved at færdiggøre min uddannelse som skyggevejleder.

Jeg har arbejdet med mennesker i mange år, og jeg bliver stadig optaget af, hvor meget vi mennesker gør helt automatisk. Hvordan vi tilpasser os, tager bestemte roller på os og lærer noget om, hvordan vi skal være sammen med andre.

Og hvor meget der kan flytte sig, når vi begynder at opdage det, mens det sker.

Det er den nysgerrighed, der binder mit arbejde sammen – både i samtalerne, i Indre Kompas og på yogamåtten.

Når du bliver ved med at ende det samme sted

Noget af det, vi gør, tænker vi næsten ikke over længere. Hvordan vi reagerer. Hvad vi tager ansvar for. Hvad vi holder tilbage. Hvad vi har lært om, hvordan vi skal være sammen med andre.

Og nogle gange opdager vi først vores egne mønstre, når vi endnu en gang står et sted, vi egentlig ikke havde lyst til at ende.

Drænet efter at have givet for meget. Irriteret over igen at stå med ansvaret. Med et ja i munden, selvom vi godt kunne mærke et nej. Eller med følelsen af at have tilpasset os lidt mere, end vi egentlig havde lyst til.

Indre Kompas er mit arbejde med at opdage det, der sker på vejen.

Du kan gå på opdagelse på flere måder

Skyggevejledning

Nogle gange kan vi godt se, at vi bliver ved med at gøre noget, men ikke helt få øje på, hvad der sker undervejs.

I en skyggevejledning tager vi udgangspunkt i noget konkret fra dit liv og undersøger de mønstre, roller og indre regler, der kan ligge bag.

Indre Kompas

Her kan du gå på opdagelse i de mønstre, roller og indre regler, der kan være blevet så velkendte, at du næsten ikke lægger mærke til dem længere.

Gennem små hverdagsankre og fordybelsesforløb får du noget konkret at undersøge i dit eget liv og i dit eget tempo.

Yoga

Her finder du mine faste yogahold og særlige events. Hatha, Yin, Yin Yang og restorativ yoga – med plads til både bevægelse, ro og bare at komme, som du er.

Nogle gange skal der ikke så meget til for lige at opdage sig selv midt i en helt almindelig dag

100 dage med små hverdagsankre

I 100 dage får du en lille mail hver dag. Noget at lægge mærke til og et lille hverdagsanker, du kan prøve med det samme.

Det kan være, mens du står og laver kaffe, sidder i bilen, mærker irritationen komme eller er på vej til endnu en gang at sige ja lidt for hurtigt.

De fleste mails tager omkring ét minut at læse.

100 dage · 100 kr.