Skyggevejledning i Glamsbjerg på Vestfyn

Når du gerne vil forstå det, du bliver ved med at gøre

Du kan godt vide, at du tager for meget ansvar – og alligevel stå med det hele igen.

Du kan have besluttet dig for at blive bedre til at sige nej – og høre dig selv sige ja.

Eller du kan blive ved med at reagere kraftigt på bestemte mennesker og situationer uden helt at forstå, hvorfor lige dét rammer dig.

I en skyggevejledning tager vi udgangspunkt i noget konkret fra dit liv og bliver nysgerrige på, hvad der sker.

Ikke kun på det, du gør, men også på det, du har lært om, hvordan du skal være.

Måske kender du dig selv som den stærke, den ansvarlige, den søde eller den, der altid kan klare sig selv. Så undersøger vi også den anden side:

Hvad ville være svært ved ikke at være sådan?
Hvad vil du helst ikke forbindes med?
Hvem reagerer du på – eller bliver fascineret af – fordi de tillader sig noget, du selv holder tilbage?

Det er ofte her, der dukker noget op, som ikke var så tydeligt, da vi begyndte samtalen.

Hvordan foregår en samtale?

Du behøver ikke komme med en færdig problemstilling eller vide noget om skygger.

Vi begynder med noget, du oplever i dit liv lige nu. Det kan være en situation, en relation, en irritation eller noget, du opdager, at du gør igen og igen.

Derfra undersøger vi sammen de mønstre, roller og indre regler, der viser sig undervejs.

Jeg sidder ikke med et facit på, hvad dit mønster betyder. Min opgave er at stille spørgsmål, få øje på sammenhænge og hjælpe dig med at undersøge det, der måske er svært at se, når du står midt i det selv.

Efter samtalen får du ofte en lille konkret opgave med dig. Noget, du kan begynde at lægge mærke til i din hverdag, så arbejdet ikke stopper, når samtalen slutter.

Du kan komme med noget helt almindeligt

Det behøver ikke være et stort problem.

Det kan fx være:

  • Jeg bliver ved med at tage ansvar for alle andre.

  • Jeg får dårlig samvittighed, når jeg siger nej.

  • Jeg bliver enormt irriteret på mennesker, der fylder meget.

  • Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg selv har lyst til.

  • Jeg tilpasser mig hurtigt andre.

  • Jeg bliver ved med at ende i den samme slags relationer.

  • Jeg kan mærke, at noget ikke fungerer længere, men jeg kan ikke helt se, hvad jeg skal gøre anderledes.

Det interessante er ikke kun at opdage, hvad du gør igen og igen, men at forstå, hvordan det giver mening, at du gør det.

Når du begynder at få øje på det, du har lært om dig selv og om, hvordan du skal være, bliver det også lettere at opdage de øjeblikke, hvor du automatisk gør, som du plejer.

Og det er dér, der begynder at komme andre muligheder.

Kan du genkende noget af det?

Under Læs med skriver jeg om nogle af de små ting, vi kan opdage os selv i. Det vi gør igen og igen, det vi reagerer på, og det der kan være svært helt at forstå, mens vi står midt i det.

Praktisk om skyggevejledning

En skyggevejledning varer 60 minutter.

Du kan booke en enkelt samtale, hvis der er noget bestemt, du gerne vil undersøge. Du kan også vælge flere samtaler, hvis du gerne vil have tid til at arbejde videre med det, der dukker op undervejs.

Samtalen tager udgangspunkt i dig og det, du kommer med. Du behøver ikke forberede noget eller vide, hvor vi skal ende, inden vi begynder.

Pris

Frem til 7. oktober 2026

475 kr. inkl. moms pr. samtale

Efter 7. oktober 2026

675 kr. inkl. moms pr. samtale.

Skyggevejledning kan foregå fysisk hos mig i Glamsbjerg på Vestfyn, online eller telefonisk.

Er du i tvivl, om skyggevejledning er noget for dig?

Du er også velkommen til at skrive til mig, hvis du har et spørgsmål eller er i tvivl om, hvorvidt det, du står med, er noget, vi kan tage udgangspunkt i.

Skriv til mig på 31 70 90 50 eller send en mail.